Home

TYPEHUS

Form og areal
Grundhusets form giver en harmonisk og rolig arkitektur.
Huset udtrykker en ny selvbevidst forståelse imellem anvendelse af naturmaterialer, rationel byggeteknik indpasset i nutidig livsform.

Et kuppelformet hus har det største volumen i forhold til sin overflade.
Det kvadratiske hus med pyramidetag er en praktisk og materiale økonomisk tilnærmelse til den optimale form. Denne ideelle form er tilnærmet i det kvadratiske hus med pyramidetaget Vi opnår det størst mulige boligareal, med den mindst mulige overflade.
Boligarealet er stort og facade- og tagarealet er lille i forhold til andre grundformer.
Dette billiggør anlægsomkostningerne, og opvarmings udgifterne bliver tilsvarende mindre.
Drift og vedligeholdelsen bliver ligeledes mindre.
Sammenlignet med et smal 1_ etager længehus, med samme areal og med en bredde på 6 meter, har pyramidehuset en mindre overflade på 36 m2.
De høje facader giver gode muligheder for velfungerende udbygninger.
Glas-kanapeer/ passivsolvarme og andre tilbygninger kan naturligt ”gro” ud af facaderne.
Udbygninger kan få en god taghældning og facadehøjde. Vi opnår gode og brugbare rum over alt.
Overordnet konstruktion og frihed
Den overordnede konstruktion består af en træsøjle i alle husets hjørner + to søjler i midten af facaderne. Fire træsøjler placeret i midten af huset. Søjlerne er indbyrdes forbundet med bjælker.
Træbjælkelaget og trempelvæggene på førstesal giver huset stivhed og stabilitet.
Søjlerne, bjælkelag og tag giver tilsammen den nødvendige styrke og stabilitet.
Alle andre bygningsdele har ingen betydning for husets stabilitet og bæreevne. Der er f.eks. ingen bærende hovedskillerum i huset.
Når søjlerne er rejst monteres taget. Alle efterfølgende bygningsarbejder udføres i tørvejr.

Byggematerialer
Ydervæggene opføres af lersten som bagmur. Der er valgfrihed imellem træ. halm og tegl på udvendige facader. En kombination af træ og tegl er smukt.
Mange økologiske byggematerialer er følsomme for vejrliget under selve byggeperioden. Det gælder f,eks.. materialer fremstillet af lerjord og plantefibre.
Traditionelle byggematerialer har heller ikke godt af fugt i byggeperioden. Det er under alle omstændigheder en fordel at taget beskytter vægge og dæk så tidlig som muligt. Det fremmer tidsplanen og der spares penge til udtørring.
Skillerum udføres af lersten.
På første sal anvendes lette materialer af gips- eller træbeklædning på træskelet.
Grundhuset og boligtyper
Der er udviklet et overordnet konstruktionsprincip.
Systemet giver mange muligheder for at hver familie kan indrette og anvende huset efter deres
ønsker og behov.
På de følgende sider vises fire eksempler.

Mange valg træffes i et samråd imellem bygherren, arkitekt og tekniker. De mange tekniske og økologiske tiltag, tilpasses de enkelte beboer og lokalplanens muligheder og eventuelle begrænsninger.
Mulighed for selvbyg.
Den overordnede konstruktion giver frihed til at indrette sig efter behov og pengepung.
Det er f.eks. muligt at håndværkerne kun leverer grundplanen klar til indflytning.
Boligarealet i grundplanen er 70 m2 og dermed stor nok til midlertidig indretning for en familie.
Førstesal isoleres og vægge og lofter udføres når der er tid, behov og penge. Stille og roligt kan selvbyggere udvide brugsarealet på førstesal med 70 m2.
Livsfaser og foranderlighed
En familie har skiftende indretningsbehov i forskellige livsfaser. Huset indrettes frit og kan senere indrettes andre behov, f.eks. småbørn / skolebørn /store børn / hjemme- arbejdsplads / gæsteværelser og fællesrum.

TEKNOLOGI

Opvarming

Huset er højisoleret og har et minimalt opvarmningsbehov. Flest mulige vinduer vendes mod syd og næsten ingen mod nord. De tunge materialer forhindre overophedning og udjævner temperaturen i løbet af døgnet.
Der er maksimalt udnyttelse af gratisvarmen fra sol, apparater og personer. Overskudsvarmen gemmes i de tunge varmeakkumulerende gulve, vægge og lofter.
Lavtemperatur gulvvarmeanlæg i grundplan giver en behagelig og billig opvarming. På førstesal giver radiatorer en god opvarming som hurtig kan reguleres efter behov.
Energikilden kan være fjernvarme, naturgas eller olie. Der lægges vægt på at de tekniske løsninger er enkle og driftsikker.
Huset kan opvarmes af en masseovn eller en bio-ovn.
Solvarme til varmt brugsvand.
Solfangeranlæg indbygges i selvbærende tagelementer over carport og udhus.
Indeklima
Alle materialer underkastes en miljø- og indeklima vurdering. Materialer i vægge skal kunne optage og afgive fugt og dermed udjævne de forskellige fugtbelastninger som opstår i huset giver i løbet af døgnet.
Luften i huset skal udskiftes to gange i timen. Der installeres varmegenvinding i kombination med luftindtag gennem glashus eller solvæg.
I sommerhalvåret anvendes naturlig ventilation gennem vinduer og døre.
Anlægget udformes og tilpasses beboernes indretning og brug af huset.

Vand
Vandbesparende armaturer er en selvfølge.
Regnopsamling er ønskelig og kan installeres.
Multtoilet og rodzoneanlæg kan etableres hvis forholdene og lokalplanen giver mulighed.
El
Der installeres elbesparende udstyr og teknik.
Solceller driver solfangerpumpe.

DET ØKOLOGISKE GRUNDHUS
OVERSIGT OVER VALGMULIGHEDER
De enkelte materiale og konstruktionsvalg er afhængig af en række faktorer.
Væsentlige faktorer:
1. Lokalplanen kan diktere anvendelse af bestemte materialer, farver og bygningshøjder.
2. Byggeriets anskaffelsessum
3. Et ønske om selvbyg/ medbyg
KONCEPT
Det endelige byggeprogram tilpasses de konkrete muligheder, Jeres økonomi og formåen.
MATERIALEBESKRIVELSE
Følgende liste er en oversigt over de materialet der kan indgå i husene.
Alle materialer indgår ikke i alle husene.
Listen er en oversigt over mulighederne.
Fundamenter
Betonfundamenter med armeringsjern placeret i bunden.
Armeringsjern I søjlefundamenterne
Sokkel
33 x 19 cm Lecablokke
2 stifter 10 x 19 cm Lecablokke med 15 cm isolering i hulmur
Kant isolering: 10 x 30 cm
15 mm puds på ydersiden
Overordnet konstruktion
Træstolper, trempelelementer og træbjælkelaget udgør en statisk enhed, der giver total frihed til at indrette og udnytte huset. Skillerum kan bygges hvor man vil. Der er mulighed for at vælge meget store rum uden at tænke på husets stabilitet.

Ydervægge
Type 1
Formur: Teglsten eller bræddebeklædning.
Teglsten kan udføres som blank mur eller filtses.
Bræddebeklædningen kan udføres som 1 på 2 eller som klinkebeklædning.
Overfladebehandling: diffusionsåben maling af lindolie/svensk trætjære
Type 2
Formur og bagmur:
Pudsede halm/lerplader
Isolering: Halmballer.
Isolering Tykkelse se U-værdi skema.
Hvis der vælges teglsten anvendes mineraluld.
Hvis der vælges bræddebeklædning anvendes alternativ isolering.
Bagmur Lersten
I vådrum anvendes teglsten.
Indervægge
Lersten
Selvbyggere kan udføre vægge med en ler/halm blanding
På førstesal udføres vægge af brædder eller gipsplader.
Vægge omkring vådzoner udføres af tegl.
Dæk
Terrændæk
Type 1: Betondæk med armeringsjern og gulvvarmeslange
15 cm isolering
Kapillarbrydende lag

Type 2: Terrændæk udført af stamper lerjord.
Isolering + kapillarbrydende lag.
Etagedæk Bjælkelag
Brand- og lydisolering: lerindskud
Kælderdæk Huset kan levers med _, _ og 1/1 kælder
Lecabetondæk eller muret hvælvdæk af lersten.
Dæk under baderum på førstesal
Beton eller murede hvælv af teglstenTrapper
Trappe udføres af træ.
Vanger: fyrretræ
Trin: egetræ
Tag Teglsten eller træspån
Alternativ: Eternit skifer eller tagpap med trekant lister.
Isolering: naturfiber
Isoleringstykkelse: se oversigt over U-værdier
Døre og vinduer
Materiale: træ med mindst 80% kærnetræ.
Glas: Lavenergi termoglas U=1,1
Oliemaling
Kviste Leveres i to standardstørrelser.
Indvendige overflader:
Gulve Grundplan: Klinkegulve og trægulve udført af hårdttræ.
Førstesal: trægulve af fyrretræ.
Badeværelser: Klinkegulve på betondæk. Der er indstøbt gulvvarme
Fugtmembran.

Lofter Gipsplader eller brædder
Alternativ i grundplan: hvælv af stampet ler.Vægoverflader
Vægge af ler, teglsten og gips males med silikatmaling.

Indvendige døre
Døre af træ
Lindoliemaling
Indfatninger, fodpaneler og vinduesplader
Oliemaling
Badeværelser
Væggen over håndvask og i bruseniche vådrumbehandles og der opsættes fliser.
Øvrige vægge males med silikatmaling.
Glasudestue
Konstruktionen udføres af træ. De udvendige inddækningsprofiler er aluminium.
Glas i taget er 6 mm lavemissionsglas. Glas på facaderne er 3 mm lavemissionsglas.
VVS installationer
Vand Vandsparende muligheder deles i to katalogier.
Vandbesparende armatur og regnvandsopsamling.
Vandsparende armatur opsættes ved alle tapsteder.
Regnvand opsamles fra tagarealerne.
Regnvand anvendes til havevanding, vaskemaskine og til toiletskyl.
Regnvand blandes med vandværksvand via en blandesløjfe. Risiko for høj kimtal i citerne og i tank nedsættes.
Vandrør fremføres uden samlinger til hver enkelt tapsted.

Varme Huset er højisoleret og energiforbruget til opvarming er minimalt.
Lokalplanen kan stille krav om tilslutning til fjernvarme eller naturgas.
Varmekilde kan være fjernvarme, naturgas, biobrændeovn og masseovn.
I grundplan er der gulvvarme med lav fremløbstemperatur. På førstesal opsættes radiatorer.

Solvarme til varmt brugsvand
Solvarmeanlægget dækker hele varmtvandsbehovet i sommerhalvåret.
El Elinstallationen er et såkaldt ”intelligent system” med mulighed for at programmerer ønskede funktioner.
Det leverede el-udstyr har energisparende kvalitet.
Solceller levere strøm til solfangeren.
Indeklima Der installeres et ventilationsanlæg med høj varmegenvinding. Den fiske luft forvarmes gennem glasudestuen.