Home

KVALITETSSIKRING AF PRESSEDE LERSTEN
FREMSTILLING AF PRESSEDE LERSTEN og LERMØRTEL

Kvalitetssikring af fremstillingsprocessen.
Kvaliteten af pressede lersten afhænger især af følgende 4 forhold.
Morænejordens sammensætning, materialets fugtindhold ved presning, maskinens pressetryk og maskinens konstruktion. Der er endvidere et indbyrdes sammenhæng imellem de tre første forhold. Maskinernes konstruktion og virkemåde har endvidere betydning for stenenes målfasthed og ensartethed. Andre afgørende forhold er udtørring og transport frem til byggepladsen..

Morænejord
Råmaterialet til fremstilling af pressede lersten er moræneler.
Moræneler er en fællesbetegnelse for istidsaflejringer der indeholder en større eller mindre andel af ler. Forekomsterne er meget forskellige.
Selv indenfor en lille område, kan der være forskelle imellem de enkelte fraktioner, ler , silt, sand, grus og sten.
Sammensætningen af fraktionerne i lerjord har stor indflydelse på de færdige stens kvalitet.
Fraktionernes sammensætning har især betydning for trykstyrken og produktets evne til at forblive ensartet under forskellige fugtpåvirkninger og temperaturer.
Hvis morænejorden ikke har det optimale forhold imellem fraktionerne, er det muligt at forbedre forholdet ved at blande enkelte fraktioner ind i massen.
Dette gøres ved at udtørre morænelerjorden, knuse materialet til et ensartet pulver, tilsætte den ønskede mængde materiale i udtørret knust tilstand og til sidst tilsætte vand under omrøring.
Morænematerialet til fremstilling af Hjorthøj stenen er forbedret på denne måde
En anden måde at forbedre den aktuelle morænejord er tilsætning af et stabiliserende materiale som f.eks. cement, kalk eller fibermaterialer.

Uklassificerede lersten
Uklassificerede lersten må kun anvendes til ikke bærende lervægge i en etage.
Fabrikanten skal i alle tilfælde give sit samtykke.
Klassificering af lersten.
Pressede lersten kan fremstilles i forskellige kvaliteter.
Stenkvaliteterne opdeles i klasser.
Sten med særlig høj trykstyrke og densitet fremstilles med et særlig højt tryk.
Der udgives deklaration på klassificerede sten.Krav til moræneler som anvendes til klassificerede produktet.

1 lerjorden.
Lerjorden skal have en ensartet sammensætning. Mindre forskelle i mellem fordelingen imellem de enkelte fraktioner må ikke give forskelle i stenenes kvalitet (trykstyrke, udvidelses- koefficient og densitet.
Lerjorden skal have en ensartet vandprocent.
Vandindholdet skal være under materialets svindgrænse.
Vandindholdet skal være tilpasset lerstenmaskinens trykkraft. (jo større trykkraft - des mindre vandindhold).
Der må ikke forekomme knolde.
Knolde skal knuses og kan efterfølgende fugtes og iblandes lerjorden.
Der må ikke forefindes organiske materialer.
Der udføres analyse af hver nye udgrav. Der tages det nødvendige antal jordprøver i graveområdet til at sikre at materialet er ensartet.

2 Vandindhold.
Vandindholdet i morænejorden skal være ensartet og må ikke svinge mere end 1% i forhold til det optimale vandindhold.
Det optimale vandindhold bestemmes ved forsøg.
Den maksimale tolerancer af vandindhold bestemmes gennem en forsøgsrække.
Vandindholdet kontrolleres løbende under fremstillingen.

3 Udtørring
Efter fremstilling skal stenene udtørres. Først når stenen er helt udtørret opnås den fulde styrke.
Stenene må leveres, når den har opnået 80 % af den endelige styrke.
Alle sten i en leverance skal være ensartede udtørret.

4 Transport.
Under transport må stenene ikke beskadiges.
Stenene skal beskyttes mod skadelige rystelser og slag.
Stenene skal være beskyttet mod vejrliget.

5 Deklaration
Alle sten deklareres.
Der opgives trykstyrke og anvendelses område. Stenklasse og max vederlagstryk opgives.
Der følger en anvisning på opbevaring på byggepladsen og orientering på værktøj til håndtering og til opmuring.
Hvis affaldssten kan genbruges til lermørtel gives anvisning på fremstilling af mørtel.
Fabrikanten skal være tilsluttet en anerkendt kontrolordning- Lermørtel
Det er indlysende at mørtelfugen ikke kan bliver ligeså komprimeret som de pressede sten.
Fugerne er murens svageste led.
Mørtelen skal fremstilles på fabrik under kontrollerede forhold.
Lermørtel skal være sammensat således, at der ikke opstår svind i den færdige og udtørrede mur.
Fabrikanten skal være tilsluttet en kontrolordning.
Murværk med 10 – 12 mm fuger.
Kornkurven skal være jævn. Den ideelle kurve minder om den der også anvendes til fremstilling af kalkmørtel. Kornstørrelsen skal være op til 4 mm.
Lerprocenten skal være mellem 15 og 20.
Vand tilsættes i passende mængde, indtil mørtelen er smidig og nem at arbejde med.
Der skal tilsættes så meget vand at mørtelen at konsistensen er så stiv, at stenen kan presses ned i mørtelen med et let tryk. Hammer på ikke anvendes.
Der må ikke forekomme svind(revner) i murværket.
Ud over trykstyrken skal svindet i de murede prøve-vægge måles.
Opmuringsteknikken er den samme som almindelig murværk.
Det er meget vigtigt, at alle fuger er fyldt.
Murværk med 2 – 4 mm fuger
Det tyder på at det stærkeste murværk opnås med 2 - 4 mm tynde fuger.
Trykstyrken bliver større og svindet bliver mindre.
Murens samlede densitet bliver større. Derfor er murværk udført med tynde fuger også velegnet til lejlighedsskel.
Andelen af ler i mørtelen skal være en anelse højere end i mørtelfuger på 10/12 mm, imellem 18 – 22 %.
De største kornstørrelse er 1 mm.
Tilsætningsstoffer
Tilsætningsstoffer må kun anvendes til mørtler, hvis der på grundlag af en typeprøvning og en løbende kontrol er udfærdiget en varedeklaration med de nødvendige oplysninger.

MURVÆRK
Kvalitetssikring på byggepladsen.
1 Modtagekontrol.
Sten: Stenene er beskyttet mod vejrliget ved afsendelsen fra fabrikken.
Denne beskyttelse må ikke være defekt.
Stenene kontrolleres for revner. Revner må ikke forekomme.
Stenene skal være hele og uden afskallinger på kanter og hjørner.
( Nogle små afskallinger må nok accepteres. Hvor store må de være?)
Fabrikanten skal være tilknyttet en kontrolordning
Klassificerede sten må ikke blandes med uklassificerede sten.

2 Proceskontrol
Sten der har fået fugt stilles til side og må først anvendes efter udtørring.

Murene opmures i forbandt.
Der må ikke anvendes tilpasningssten der er mindre end _sten.
Murværket beskyttes mod vejrliget under hele byggeprocessen.
Kasserede sten og afhugninger kun genanvendes til mørtel hvis fabrikantens vejledning følges.
Tilpasningssten må ikke hugges med murhammer, men skal skæres.
Bærende murværk og lejlighedsskel opføres under skærpet kontrol.
Mindst en murer i skal have gennemgået et specialkursus i opmuring med lersten.

Mørtel: Mørtel leveres i sække i tør tilstand eller i tønder klar til brug efter omrøring.
Fabrikanten skal være tilknyttet en kontrolordning.
Materialet skal opbevares tørt og beskyttet af vejrliget.
Forskellige typer lermørtel må ikke sammenblandes uden fabrikantens anvisning.

10 – 12 mm fuger.
Der må ikke tilsættes mere vand, end mørtelen er så stiv, at stenen skal presses ned i mørtelen med et let tryk. Hammer må ikke anvendes.
Opmuringsteknikken er i øvrigt den samme som almindelig murværk.
Det er meget vigtigt, at alle fuger er fyldt.
2 – 4 mm fuger
Opmuringsteknikken er anderledes end ved almindelig murværk. Teknikken minder om opmuring af ildfaste murede konstruktioner.
Mørtelen smøres på stenene i et jævnt lag. Både legefuge og studsfuger smøres.
Det er meget vigtigt at fugerne er fyldte.Mørtel fremstillet på byggepladsen.
Det er ønskeligt at de kasserede sten og brokker omdannes til mørtel.
Materialerne slås i stykker med en hammer i tør tilstand og lægges i en balje. Vand tilsættes.
Dagen efter er materialet opløst og kan bearbejdes med en maskine.
Fabrikantens vejledning skal følges.
råmaterialerne til den anbefalede mørtel, kan være anderledes end råmaterialerne i de klassificerede sten.
Tilsætningsstoffer
Uden fabrikantens samtykke må der ikke tilsættes organisk materiale eller andre tilsætningsstoffet der kan skade murværket eller indeklimaet i huset.

GRUNDLAGET FOR OPSTILLING AF KVALITETSKRAV
ERFARING FRA ET MINDRE FORSØGSBYGGERI 1999

Formålet er at opstille kvalitetssikrings krav som skal opfyldes af fabrikanten, under lager og transport og på byggepladsen.
Trykstyrke og udvidelses koefficient er afhængig af flere faktorer:

1. Lerstens trykstyrke
Følgende faktorer har indflydelse på lerstens trykstyrke:
* Jordens sammensætning.
* Stenens fugtindhold i sammenpresnings øjeblikket.
* Stenens fugtindhold i den færdige mur.
Undersøgelserne er gennemført på DCL laboratorium og på DTU

2. Murværks trykstyrke
Følgende faktorer har indflydelse på murværkets styrke og kvalitet:
* Stenenes kvalitet
* Mørtelens kvalitet
* Murerarbejdets udførelse. Der skal mures med fyldte fuger og i forbandt.
* Murværks detaljerne skal gennemtænkes. Vederlag skal være større end ved
normalt murværk.
* Murværk og materialer skal overdækkes når det regner.
Undersøgelserne er gennemført på DCL laboratorium.
Der er udført belastningsforsøg på minimure (80 x 100cm)
Forskellige lermørteltyper og fugetykkelser er afprøvet.

3. Lerstens (lervægges) udvidelses koefficient
Fraktionerne har indflydelse på lerstens udvidelseskoefficient.
Det er ligeledes en forudsætning af stenene er tørre under opmuringen.
Undersøgelserne er gennemført på DCL laboratorium.
Der er udført målinger på sten ved forskellige fugtindhold.
Der er udført målinger på minimure (80 x 100 cm)
Der er udført målinger på en lille lagerbygning (5 x 8,2 meter) opført med hulmur bestående af lersten som bagmur og teglsten som ydervæg. Der er indblæst papirisolering i hulmuren.
Det var ønsket at måle svindet over en længere strækning.
(se 4 Prøvehus afsnit 4)

4. Prøvehus
Prøvehuset er beliggende ved Holbæk (5 x 8,2 meter)
Huset anvendes til lager- og opbevaring.
Det var ønsket at indhente erfaring på følgende spørgsmål.
a) Svind.
Den nederste halvdel blev opmuret med lersten med et fugtindhold på 6 %.
Der opstod store svindrevner.
Da den nederste del af murene var helt udtørret, blev den øverste halvdel opmuret med lersten med et fugtindhold på 3 %. Der opstod mindre revner få steder.
Den øverste del af gavlene blev opmuret med lersten på 2_procent. Der opstod ingen revner .
b) Hulmur udført af teglsten udvendig, hulmur med papirisolering og lersten som bagmur.
Teglsten er 5,5 cm tykke og pressede lersten er 9 cm tykke. Skiftegangen er således uens.
Ydervæggen blev udført på følgende måde:
Bagmuren blev opført først til stilladshøjde. Herefter formuren . I hver femte skifte skal der monteres murbindere. Der blev anvendt indboringsbindere.
De fugtige lersten havde ingen udtræksmodstand. De tørre lersten i den øverste del af murværket har rimelig god udtræksmodstand.
Konklusion: Stenene skal være tørre. Når man bruger indboringsbindere i stedet for almindelige bindere skal man regne med et merforbrug af tid på 10 til 15 minutter pr m2.
a) Ekstra tidsforbrug til afdækning af murværk og lersten.
Murværket blev opført i efteråret 1999.
Perioden var normal for årstiden.
På dette byggeri blev der i gennemsnit brugt 1 time om dagen til afdækning af murværk og materialer.

LERJORD SOM BYGGEMATERIAL
LITTERATUR

Lerjord som byggemateriale, vejledning
Udgivet af Byggeriets Udviklingsråd
Forfatter, foto og tegninger: Tegnestuen Vindrosen
Byggecentrums boghandel
Tegnestuen har endvidere udgivet følgende publikationer om emnet:
Medbyg - et forsøgsprojekt
Hassan Fathy, en egyptisk arkitekt
Lerhusbyggeri i Yemen
Lerhusbyggeri i Tyskland
Lerhusbyggeri i Frankrig
Det Nubiske hvælv
Bequmme og uforbrændelige huse af ler
En oversættelse af Seidelins berømte bog fra 1796
Publikationerne kan rekvireres hos tegnestuen
Vejledning i kvalitetssikring